Bæredygtige tekstil-typer du skal kende
I dag er mange forbrugere opmærksomme på miljøpåvirkningen fra tekstilindustrien, og er begyndt at kigge efter mere bæredygtige løsninger.
Den dårlige nyhed er, at der ikke findes tøj der ikke på den ene eller den anden måde belaster miljøet.
Den gode nyhed er, at du kan gøre meget ved at vælge bæredygtigt stof i stedet for fx konventionelt bomuld.
Hvad er bæredygtigt stof?
Begrebet bæredygtige stoffer refererer til materialer, der fremstilles og forbruges på en måde, der har minimal negativ indvirkning på miljøet og samtidig opretholder visse sociale og økonomiske standarder for (især) de første led i produktionskæden.
Disse stoffer er designet til at være mere miljøvenlige end konventionelle materialer og kan omfatte genanvendte materialer, organiske fibre, biologisk nedbrydelige stoffer og stoffer med lavt vand- og energiforbrug i produktionsprocessen.
Bæredygtige stoffer er afgørende for at opnå en mere bæredygtig modeindustri, da de kan bidrage til at reducere forurening, reducere vandforbrug og mindske affaldsproduktionen.
Hvorfor bæredygtighed er vigtig
Modeindustrien spiller en stor rolle i at forme vores forbrugsvaner og forholdet til miljøet.
Derfor er det af afgørende betydning, at vi begynder at bruge bæredygtige stoffer i tøjproduktionen.
Ved at bruge bæredygtige stoffer kan modeindustrien og den enkelte reducere sit miljømæssige fodaftryk betydeligt, og skabe en mere positiv indvirkning på planeten.
Nøglespillere i den miljøvenlige mode revolution inkluderer store modehuse, grønne designtalenter og forbrugere, der efterspørger bæredygtige produkter.
Hvad er problemet med almindeligt bomuld?
Konventionelt bomuld har nogle udfordringer og negative miljømæssige påvirkninger, som er årsagen til stigende interesse for mere bæredygtige alternativer som økologisk bomuld og genbrugte materialer. Nogle af de problemer, der er forbundet med konventionelt bomuld, inkluderer:
- Brug af pesticider og kemikalier: Dyrkningen af konventionelt bomuld kræver ofte store mængder pesticider, herbicider og kemikalier. Disse kemikalier kan forurene jord og vand og udgøre sundhedsrisici for landbrugere og lokalsamfund.
- Vandforbrug: Bomuldsdyrkning kræver betydelige mængder vand. I nogle regioner fører intensiv bomuldsdyrkning til overdrevet vandforbrug, hvilket kan resultere i udtørring af vandressourcer og skade økosystemerne. Én konventionel bomulds t-shirt kræver 1400 liter vand at producere
- Jordforringelse: Monokultur, hvor kun én afgrøde dyrkes gentagne gange på det samme område, kan føre til jordforringelse og tab af biodiversitet. Dette er almindeligt i konventionel bomuldsdyrkning.
- Energiforbrug: Produktionen af konventionelt bomuld og forarbejdningen af bomuldsfiber til tekstiler kræver også betydelige mængder energi, hvilket bidrager til drivhusgasemissioner og klimaforandringer.
- Sociale spørgsmål: Bomuldsindustrien har også været forbundet med sociale udfordringer, såsom dårlige arbejdsforhold og lav løn for nogle arbejdere.
Materialer til (mere) bæredygtigt stof
Der findes en række forskellige materialer, der kan bruges til at skabe bæredygtige tekstiler, herunder organiske fibre, genanvendte materialer og innovative biobaserede materialer.
Disse materialer spiller en stor rolle i at reducere den negative miljøpåvirkning fra tekstilproduktion og opfylde kravene til bæredygtighed i modeindustrien.
Økologisk bomuld
Økologisk bomuld er mere miljøvenligt end konventionel bomuld af flere grunde.
Først og fremmest anvender økologisk bomuldsproduktion ikke skadelige kemikalier eller pesticider, hvilket beskytter jorden, vandløb og dyreliv. Organisk bomuld dyrkes også med metoder, der reducerer vandforbrug og bevarer jordens frugtbarhed. Derudover er økologisk bomuld af høj kvalitet og bliver ofte behandlet med mindre kemikalier og farvestoffer, hvilket er bedre for både miljøet og forbrugerne.
Når du handler efter tøj af organisk bomuld, bør du kigge efter certificeringer som Global Organic Textile Standard (GOTS) eller Organic Content Standard (OCS).
Disse certificeringer garanterer, at bomulden er dyrket og behandlet i overensstemmelse med strenge miljømæssige og sociale kriterier.
En anden bæredygtig mulighed er genbrugt bomuld, som kan være en endnu mere miljøvenlig løsning. Genbrugt bomuld reducerer affaldsmængden og kræver mindre vand og energi sammenlignet med produktion af ny bomuld.
Ved at vælge økologisk bomuld og genbrugt bomuld kan forbrugere bidrage til at minske miljøbelastnignen og fremme en mere bæredygtig modeindustri.
Genanvendt bomuld
Hvad kan være bedre end økologisk bomuld?
Bomuld, der er lavet af både naturlige OG genanvendte materialer.
Genanvendt bomuld produceres ved hjælp af enten post-industrielt eller post-forbrugeraffald.
Dine cowboybukser kan altså være lavet af stofaffald fra industrien eller andre genanvendte bomuldsklæder.
Dette betyder både mindre areal til dyrkning, men også at tekstilaffald ledes væk fra lossepladser.
Dog er certificeringer og regulering vanskelige, fordi det er svært at vide, hvor den genanvendte bomuld stammer fra.
Det bliver også vanskeligt at vide, om genanvendt bomuld er ren bomuld (og derfor kan komposteres), fordi et tøjstykke kan genanvendes til genanvendt bomuld, selvom det indeholder 4% eller mindre syntetiske fibre.
Se efter bluesign®-godkendte eller OEKO-TEX certificeret tøj.
Hør
Hør er næsten identisk med hamp, både når det kommer til bæredygtighed og deres superlette og åndbare endelige tekstiler.
Økologisk hør stammer fra hørplanten, hvis vækst kræver minimal eller ingen gødning, pesticider og kun lidt vanding. Hør er desuden både fugtabsorberende og temperaturregulerende.
Dog er økologisk hør ikke lige så udbytterigt som hamp, og det dyrkes i mere specifikke klimaer (primært i Europa), hvilket gør det lidt mere luksuriøst.
Men det forhindrer ikke dette århundredgamle miljøvenlige stof i at blive en favorit til alt fra sengelinned til kjoler.
Hamp
Hampstof er en af de mest miljøvenlige naturlige stoffer.
Det kræver ikke store mængder vand eller kemikalier at dyrke og forarbejde og genopretter jordens næringsstoffer og renser for urenheder som tungmetaller og andre toksiner.
Hamp betragtes som et carbon-negativt råmateriale. Det absorberer faktisk CO2 fra atmosfæren, mere end din gennemsnitlige stueplante.
På grund af dets mange fordele (såsom naturlig solbeskyttelse og antimikrobielle egenskaber) og den lidt mere udfordrende dyrkningsproces, er hamp ofte lidt dyrere end andre bæredygtige organiske materialer. Dog forventes vi at se mere af det i fremtiden.
Bambus
Bambus er et andet miljøvenligt alternativ.
Det har en række fordele, herunder øget holdbarhed og åndbarhed sammenlignet med bomuld.
Bambus dyrkes også uden nogen form for pesticider eller kemikalier og er et af de hurtigst voksende naturmaterialer.
Problemet med bambus er den efterfølgende bearbejdning, der kan foregå på flere måder.
Det meste bambus-tøj der sælges i dag er lavet af bambus viskose, der involverer en række skadelige kemikalier i fremstillingsprocessen.
I nogle tilfælde bliver disse kemikalier holdt i et lukket kredsløb, og altså genbrugt, men i andre tilfælde bliver op til 50% af kemikalierne ledt direkte ud i naturen.
Så se efter producenter der producerer bambus viskose i et lukket kredsløb, fx Bambuni.
Man kan faktisk også lave bambus stof helt uden kemikalier, i en mekanisk process, men det er både dyrt og tidskrævende og ikke ret almindeligt (endnu). Uld
Uld er et naturprodukt med mange af de samme fordele som oliebaserede syntetiske materialer, såsom evnen til at transportere fugt og regulere temperaturen, hvilket gør det til en af de mest almindelige stoffer inden for bæredygtigt udendørs tøj.
Uld er et holdbart stof, der nedbrydes naturligt og kræver få kemikalier under forarbejdningsprocessen.
Da uld nemt tager imod farvestoffer, kan brugen af kemikalier faktisk helt undlades til fordel for naturlige og bæredygtige farvestoffer.
Dyrehold er dog forbundet med miljøproblemer og skovrydning, og dette inkluderer drift af får til uldproduktion.
Økologisk uld er uld, der er produceret i overensstemmelse med økologiske standarder og principper.
Det betyder, at ulden kommer fra får, der har haft adgang til økologisk foder, ikke er blevet udsat for kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning, og at dyrevelfærden er blevet prioriteret.
Økologisk uld er fremstillet med mindre miljømæssig indvirkning og med større fokus på bæredygtighed i forhold til konventionel uldproduktion.
Alpacauld
Alpacauld er et naturligt materiale lavet af fåret alpaca og giver en udsøgt tekstur. Alpakka-uld er dyrere end konventionel uld, men nogle finder det værd at betale mere for dens blødhed og styrke.
Alpacauld anses for at være bæredygtigt af flere årsager. For det første er alpakaer kendt for at være miljøvenlige, da de græsser skånsomt og ikke slider på jorden som andre husdyr.
Deres beskedne foderafsætning gør dem ideelle til at opretholde økosystemets balance. Desuden er alpacauld ikke kun holdbart og varmt, men også hypoallergenisk, hvilket betyder, at det er egnet til folk med følsomme hudtyper eller allergier.
Alpacaulden produceres også i mange kulturer ved hjælp af traditionelle teknikker, hvilket giver lokalbefolkningen en bæredygtig og pålidelig kilde til indkomst.
Disse faktorer bidrager til alpacauldens omdømme som en bæredygtig og miljøvenlig valg inden for tekstilproduktion.
Genbrugt polyester fra fiskenet og plasticflasker
Genbrugspolyester kan produceres af fiskenet og plastflasker gennem en proces med at indsamle brugte net og flasker, rense dem og nedbryde dem til små stykker, smelte dem og derefter spinde det smeltede materiale til nye polyesterfibre.
Denne proces reducerer ikke kun mængden af affald i vores have og lossepladser, men bevarer også naturressourcer ved at forlænge levetiden af eksisterende materialer.
Miljøfordelene ved at bruge genbrugspolyester inkluderer reduktion af behovet for råmaterialer, lavere energiforbrug og minimering af CO2-emissioner.
Brugen af genanvendte fiskenet og plastflasker i produktionen af polyesterstof reducerer betydeligt affald og hjælper med at bevare naturressourcer.
Ved at genanvende disse materialer kan vi bidrage til at mindske behovet for jomfruelige ressourcer såsom olie og fremme en mere bæredygtig og cirkulær økonomi.
Der er dog potentielle udfordringer forbundet med brugen af genanvendte materialer fra fiskeriet og plastflasker, såsom tilgængeligheden af rene og egnede materialer, kvalitetskontrol og logistik i forsyningskæden.
Løsninger på disse udfordringer inkluderer partnerskaber med fiskersamfund og affaldshåndteringsfaciliteter for at sikre tilgængeligheden og kvaliteten af materialer samt investering i avancerede genanvendelsesteknologier.
Se skoletasker lavet af plasticflasker
Lyocell
Lyocell er en type af kunststof fiber der er fremstillet af cellulose, der hovedsageligt udvindes fra træmasse, ofte eukalyptus.
Fibrene bearbejdes ved hjælp af en opløsning og spindes derefter til garn til tekstilproduktion. For at være et bæredygtigt alternativ skal lyocell laves i et lukket kredsløb.
Det er dog ikke alle producenter af lyocell der er lige miljøbevidste, og det kan være svært at vide som forbruger hvordan et materiale er produceret.
Den største producent af lyocell er det østrigske selskab Lenzing AG, der er en af de største producenter af cellulosefibre i verden. De kalder deres produkt TENCEL™ lyocell og det anses som værende én af de bedste for miljøet, så gå efter TENCEL™ lyocell.
Ecovero
Ecovero er en type af viskosefiber, der produceres af østrigske Lenzing AG.
Ecovero er fremstillet af bæredygtigt dyrkede træ- og cellestofmasse fra bæredygtigt skovbrug og certificerede virksomheder.
Produktionen af Ecovero-fibre sker i en lukket kredsløbsproces, der gør det muligt at genanvende og genbruge op til 95% af opløsningsmidlet, hvilket reducerer vandforbruget og minimerer den miljømæssige påvirkning.
Ecovero er anerkendt for at være bæredygtigt, da det opfylder høje miljømæssige standarder og bæredygtighedskrav.
Produktionen af Ecovero-fibre kræver mindre vand og energi sammenlignet med traditionel viskosefremstilling, og den lukkede produktionscyklus minimerer udledning af skadelige kemikalier i miljøet.
På grund af dets bæredygtige produktion og miljøvenlige egenskaber anses Ecovero for at være en mere bæredygtig alternativ til konventionel viskose i tekstilindustrien.
Det bruges i produktionen af tøj, beklædningsgenstande og tekstiler, hvor der er fokus på miljøvenlighed og bæredygtighed.
Deadstock (overskudsstof)
Deadstock (overskudsstof) refererer til materialer, garn, stoffer eller tekstiler, som ikke længere er i brug, enten fordi de ikke blev solgt eller fordi de blev tilovers efter at være blevet brugt. Dette kan ske i produktionsprocessen af tøj, møbler, eller andre produkter.
Deadstock kan bruges på forskellige måder for at minimere spild. I modebranchen kan overskudsstof bruges til at skabe nye designs, patches, eller mindre stykker af tøj. Det kan også omarbejdes til accessories såsom tasker, hatte, eller tørklæder. I møbelindustrien kan deadstock blive brugt til at fremstille mindre møbler eller accessories. Generelt bliver deadstock brugt til at reducere spild og bevare ressourcer ved at genanvende og upcycle materialer.
Deadstock er bæredygtigt, fordi det giver en mulighed for at genanvende og genbruge materialer, der allerede eksisterer i stedet for at skabe nyt forbrug. Ved at bruge deadstock materialer reduceres behovet for produktion af ny tekstil eller materiale, hvilket sparer ressourcer, energi og vandforbrug. Ved at genbruge og genanvende overskydende materiale undgår man også at sende det til deponi eller forbrænde det, hvilket minimerer den miljømæssige påvirkning og affaldsmængde. Derfor anses brugen af deadstock materialer som en bæredygtig praksis, der sigter mod at reducere affald og bevare ressourcer.
Miljømærkninger og certificeringer
Når vi taler om bæredygtighed indenfor tekstilbranchen, er det afgørende at kende til de mærkninger og certificeringer, der validerer en bæredygtig produktion.
Disse standarder er ikke blot garantier for produktets kvalitet, men de afspejler også en forpligtelse over for miljømæssig og social ansvarlighed.
Læs også: Bæredygtige tøjmærker
Global Organic Textile Standard (GOTS)
Global Organic Textile Standard (GOTS) er en internationalt anerkendt standard for økologisk tekstilproduktion.
GOTS definerer kravene til økologisk dyrkning af fibre, såsom bomuld og hør, samt kravene til økologiske og socialt ansvarlige produktionsprocesser for tekstilmaterialer.
Standarden omfatter krav til hele forsyningskæden, lige fra dyrkning af fibre, miljømæssig og socialt ansvarlig produktion, etikettering og endelig distribution af de færdige tekstilprodukter. GOTS har til formål at sikre forbrugere, at de produkter, der er mærket med GOTS-certificeringen, opfylder strenge krav til økologi og bæredygtighed.
Den dækker aspekter som brug af kemikalier, forsyning med bæredygtig energi, affaldshåndtering og sikkerhed og rettigheder for arbejdstagere.
GOTS-certificeringen er anerkendt globalt og anses som en vigtig standard inden for økologisk tekstilproduktion.
The Forest Stewardship Council (FSC) Certificering
The Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation, der tilbyder certificering af skovforvaltning og produkter, der stammer fra skoven.
FSC-certificeringen sigter mod at fremme ansvarlig skovdrift ved at sikre, at træprodukter, papir og andre skovrelaterede materialer kommer fra bæredygtigt forvaltede skove.
Dette indebærer at fremme miljømæssig bæredygtighed, respekt for lokale samfund, bevarelse af biodiversitet, og sikring af ordentlige arbejdsforhold og rettigheder for skovarbejdere.
FSC-certificeringen tilbyder forbrugerne mulighed for at vælge produkter, der er fremstillet af træ eller papir, der er indkøbt fra FSC-certificerede skove og har gennemgået en bæredygtig forarbejdningsproces.
Dette giver forbrugerne tillid til, at produkterne stammer fra skovdrift, der er miljømæssigt ansvarlig, socialt retfærdig og økonomisk levedygtig.
FSC-certificerede produkter bærer FSC-logoet for at signalere deres overensstemmelse med disse standarder.
Bluesign®
Bluesign® er et certificeringsprogram, der sigter mod at fremme bæredygtighed i tekstilindustrien. Bluesign® fokuserer på at forbedre produktionen af tekstiler ved at reducere miljøpåvirkningen, forbedre ressourceeffektiviteten og skabe sikrere og mere bæredygtige produktionsforhold.
Certificeringen kræver, at tekstilproducenter anvender bæredygtige produktionsmetoder og materialer i hele forsyningskæden, hvilket omfatter råmaterialer, kemikalier, vand- og energiforbrug samt arbejdsforhold.
Bluesign®-certificeringen kræver, at materialer, processer og produkter opfylder strenge miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder for at minimere risikoen for skadelige kemikalier og forbedre bæredygtigheden i tekstilproduktionen.
Dette gøres med fokus på at sikre, at produkterne er mere bæredygtige, sikrere for forbrugerne og arbejderne samt er mere miljøvenlige.
På grund af sine bæredygtige principper og fokus på at forbedre tekstilindustriens miljømæssige fodaftryk og arbejdsforhold er Bluesign®-certificeringen anerkendt og respekteret inden for tekstilindustrien.
OEKO-TEX
OEKO-TEX® er et uafhængigt certificeringssystem, der blev oprettet i 1992 for at sikre, at tekstiler og tekstilprodukter er fri for skadelige stoffer.
OEKO-TEX® består af 18 uafhængige institutter i over 60 lande, der tester og certificerer tekstiler i overensstemmelse med deres standarder for sikkerhed og bæredygtighed.
I Danmark repræsenteres OEKO-TEX® af Teknologisk Institut.
Produkter, der bærer OEKO-TEX®-mærket, er blevet testet og verificeret for at være fri for skadelige stoffer og kemikalier, hvilket giver forbrugerne tillid til sikkerheden og kvaliteten af de tekstiler, de køber.
Certificering efter OEKO-TEX® Standard 100 sikrer, at tekstiler opfylder de krævede kriterier for kemisk indhold.
OEKO-TEX® Standard 100-mærket som man ofte ser, har altså ikke noget med økologi at gøre, og er heller ikke i sig selv en garanti for, at tøjet er produceret under bæredygtige og fair forhold.
Derudover tilbyder OEKO-TEX® også andre certificeringer såsom STeP (Sustainable Textile Production) og Made in Green, der fokuserer på bæredygtig produktion og sporbarhed af tekstiler.