Hvad er PFAS?
Længde 3 min. 
Hver dag bruger du sandsynligvis flere produkter der indeholder PFAS uden at vide det. Fra dit regntøj til dine Kontaktlinser, er disse “evighedskemikalier” allestedsnærværende i vores hverdag. Men hvad betyder det egentlig for dig og miljøet?
Hvad er PFAS egentlig?
PFAS, eller per- og polyfluoralkylstoffer, udgør en gruppe på hele 12.000 forskellige menneskeskabte kemiske forbindelser. Disse stoffer er karakteriseret ved deres evne til at afvise både vand og fedt, hvilket gør dem særdeles effektive i mange hverdagsprodukter. Men det er netop denne modstandsdygtighed, der også gør dem til et af vor tids største miljøproblemer.
Hvor finder vi PFAS i hverdagen?
PFAS er overraskende udbredt i vores daglige liv:
- Regntøj og udendørstøj
- Køkkengrej (særligt non-stick belægninger)
- Maling
- Elektronik
- Brandslukningsskum
- Kosmetik
- Imprægnering af møbler og tæpper
- Mad- og bagepapir (nu forbudt i Danmark)
- Kontaktlinser
De problematiske egenskaber
Det, der gør PFAS særligt bekymrende, er stoffernes ekstreme holdbarhed i miljøet. Når vi taler om udskillelsestid, ser billedet således ud:
- Mennesker: Det tager 3-7 år før halvdelen af PFAS er ude af kroppen
- Kvæg: Nogle måneder til afgiftning
- Høns: 4-7 dage
Dette betyder, at stofferne ophobes i både miljøet og fødekæden, hvilket skaber langvarige udfordringer for økosystemer og menneskers sundhed.
Sundhedsrisici ved PFAS
Forskning har påvist flere alvorlige sundhedsrisici forbundet med PFAS-eksponering:
- Svækket immunforsvar
- Forhøjet kolesterolniveau
- Leverskader
- Lavere fødselsvægt hos nyfødte
- Potentielle hormonforstyrrelser
- Øget risiko for visse kræftformer
- Nedsat fertilitet
- Påvirkning af skjoldbruskkirtlen
PFAS i Danmark: Et voksende problem
Danmark står over for betydelige udfordringer med PFAS-forurening:
- Miljømyndighederne har identificeret 15.000 potentielt forurenede lokaliteter
- Der er fundet PFAS i:
- Regnvand over hele landet
- Havskum langs den jyske vestkyst
- Grundvand og drikkevand flere steder
- Vilde dyr, særligt ved kysterne
Hvad gør myndighederne?
Danmark har taget flere initiativer for at bekæmpe PFAS-problemet:
- Forbud mod PFAS i fødevareemballage (siden 2020)
- Regelmæssig kontrol af fødevarer
- Særlig overvågning af mistænkte områder
- Aktiv deltagelse i EU’s arbejde mod PFAS
Sådan beskytter du dig selv og din familie
Her er konkrete tiltag du kan tage:
- Undersøg dine køkkenredskaber – særligt non-stick belægninger
- Vælg PFAS-fri produkter hvor muligt, fx stegepander uden PFAS, airfyer uden PFAS og kontaktlinser uden PFAS
- Vær opmærksom på fødevareemballage
- Vask nyt regntøj flere gange før brug
- Check ingredienslister i kosmetik og plejeprodukter
Vær opmærksom på produktmærkning
Når du køber produkter, er det vigtigt at kunne gennemskue mærkningen. Her er hvad du skal være særligt opmærksom på:
Pålidelige mærkninger at kigge efter:
- PFC-fri
- PFAS-fri
- Uden fluorstoffer
- Fluorcarbonfri
Vær skeptisk over for disse mærkninger:
- “PFOA-fri”
- “PFOS-fri”
Hvorfor? Disse mærkninger kan være misvisende:
- De garanterer kun fravær af to specifikke PFAS-stoffer
- Produktet kan stadig indeholde andre problematiske fluorstoffer
- Særligt ved non-stick belægninger kan der være PTFE (teflon) til stede
- PFOS og PFOA er allerede forbudte at bruge, så mærkningen er reelt værdiløs
- Kig efter de brede garantier (PFAS-fri, uden fluorstoffer)
- Vær kritisk over for specifikke “fri for” påstande
- Undersøg producentens generelle miljøpolitik
- Spørg om dokumentation for PFAS-fri påstande
Fremtidsperspektiver
Arbejdet med at håndtere PFAS-udfordringen fortsætter:
- Udvikling af PFAS-fri alternativer
- Forbedrede metoder til oprensning
- Strengere regulering på vej i EU
- Øget fokus på beskyttelse af drikkevand
Konklusion
PFAS udgør en kompleks miljø- og sundhedsudfordring, der kræver handling på både individuelt og samfundsmæssigt niveau. Som forbruger kan du træffe bevidste valg for at minimere din eksponering, mens myndigheder og forskere arbejder på langsigtede løsninger.
